Restaurering af malerier

Fyens Restaurering behandler dit maleri med største forsigtighed og med respekt for det udtryk som kunstneren havde tiltænkt maleriet.
Se flere før/efter billeder af malerier

Nænsom rensning af maleriets overflade.

Reparation af huller, revner, flænger mv.

Retouchering af skader.

Dublering.

Opspænding.

Afsluttende overfladebehandling.

Malerier udsættes for mange forskellige påvirkninger afhængigt af hvor og hvordan, de har været ophængt.

Luftforurening fra kakkelovne og partikler fra bilernes udstødning lægger sig som et tyndt sort lag over motivet, medens nikotin fra rygning kan give gule til næsten mørkebrune toner. Gammel fernis er ofte stærkt gulnet eller blindet og slører indtrykket af maleriets motiv. Vekslende klimaforhold som fugt og temperatursvingninger kan føre til opskalning af farven. Lærreder kan blive slappe og hænge løst på blændrammerne. Herudover kan der ske mekaniske skader ved flytning. Det kan f. eks. være flængede lærreder, små huller, buler og skrab hen over overfladen.

Fyens restaurering kan ved rensning, konservering og restaurering redde malerierne og føre dem tilbage til den oprindelige stand.

For tilbud/vurdering af dit maleri, send os et foto og vi svarer inden for få timer.

mailto:bente-peter@c.dk


Lidt mere om restaurering/konservering:

Konservering standser og forebygger forfald

Ved konservering af malerier, standses eller forebygges et forfald, og ikke videre.

Løse farveskaller, f. eks. forårsaget af en vandskade, sikres således at de ikke går tabt. Eventuelt monteres en forsidesikring. Mug- og skimmelangreb standses. Ødelæggelser forårsaget af insekter standses. Det kan være borebiller i blændrammen, møl og andre små-insekter der nedbryder lærredet, grundering eller farvelag.

Et slapt lærred bliver om muligt strammet op.

En restaurering fører tilbage:

Ved restaurering af malerier gåes et væsentligt skridt videre end ved konservering alene. Restaurering fører i videst mulige omfang maleriet tilbage til kunstnerens oprindelige intensioner.

Afhængigt af behov, kan processen typisk indebære at eventuelle buler og deformationer i lærredet bliver planeret. Lapper på bagsiden af lærredet bliver fjernet. Flænger og huller i lærredet bliver repareret. Overfladesnavs bliver afrenset. Misfarvet gammel fernis bliver reduceret. Misfarvede retoucher og overmalinger bliver fjernet, om muligt. Afskalninger bliver genopbygget og retoucheret. Slidtage og gamle forrensninger bliver eventuelt retoucheret. En fernis bliver påført.

Til slut monteres maleriet atter i sin ramme.

Rensning af snavs på maleriers overflade

Alle overflader samler med tiden snavs og smuds. Af samme årsag får mange af os med mellemrum malet vore vægge. Den lyse plet hvor maleriet hang vidner om hvad der i stedet må sidde på maleriets forside.

Det kan være overfladesnavs i løs- eller fastsiddende form. Løstsiddende kan være alm. husstøv, byggestøv, pollen, sod, partikler fra pulverslukkere eller lidt mere fredeligt, soveværelsestøv der mest indeholder bommuldsfibre fra sengetøj.

Fastsiddende kan være tobaksfilm, mados, stearin, såvel sod som dråber, ekskrementer fra insekter, oftest flueklatter, spildte mad- og drikkevarer, champagnesprøjt er ikke ualmindelige, ej heller regndråber. De to sidstnævnte eksempler smudser ikke nævneværdigt i sig selv, men dråber kan opløse snavs og efterlader mørke rande omkring lysere partier.

Overfladesnavs kan fjernes mekanisk eller ved hjælp af  rensevæsker sammensat alene til dette formål.

Rensning af fernisser og lakker

Mange malerier, fortrinsvis ældre, er fra kunstnerens side forsynet med en fernis eller en lak som nogle kalder det. Denne tjener to formål. Det ene er at klare farverne og sikre en homogen glans der kan være blank eller mere eller mindre mat, afhængig af periode. Det andet, der er mindst lige så vigtigt, er at beskytte imod indtrængen af overfladesnavs.

Uden fernis kan et farvelag være meget porøst hvorved overfladesnavs, i forbindelse med vand eller andre opløsningsmidler, kan suge ned i farvelaget og vanskeliggøre en rensning betydeligt. Fernisser, specielt ældre, har en tendens til at gulne og i grelle tilfælde at eftermørkne. Fernisser kan også ødelægges af lys og fugt således at de mister deres gennemskinnelighed. Derfor vælger man i mange tilfælde at reducere fernislaget og erstatte det med  et nyt.

I modsætning til tidligere tider kan man i dag påføre fernis ganske tyndt, således atoverfladestrukturen i maleriet bevares.

Skæmmende fernisser kan, ligesom misfarvede retoucher og overmalinger, i mange tilfælde reduceres ved hjælp af opløsningsmidler i forskellige blandingsforhold.

Retouchering udbedrer og skjuler skader på maleriet

Et maleris farvelag kan lide overlast. Det kan være slidtage  efter en ældre hårdhændet/grov afrensning Det kan også være i form af afskalning af farvelag efter en fugtskade eller afskalning af farvelag omkring flænger, huller eller andre knubs. Afskalninger kan genskabes.

Efter konservering af det løse farvelag omkring afskalninger ilægges en grunderingsmasse. Det er en slags kit der fysisk udfylder den manglende farveskal. Kitten syner trods sin neutrale farve og skal derfor retoucheres. Dette gøres ved at konservatoren på sin palette blander sine farver til at matche afskalningens omgivelser nøje. Det samme gøres ved grelle ældre slidtager i farvelaget.

Skader på malerier kan ofte udbedres

Alt hvad der rører ved en kunstners oprindelige intension med et maleri kan betragtes som en tilkommen skade der bør elimineres.

Overfladesnavs og gulnet eftermørknet fernis er den hyppigste form. Grove ældre forrensninger og tilsvarende primitive restaureringer med iøjnefaldende ukorrekte retoucher forekommer også.

Transportskader som buler, flænger og knubs er ikke ualmindelige, ligesom de skader der kan opstå ved hovedrengøring og besøg af håndværkere kan være omfattende. I den forbindelse kan man påstå at de fleste skader på malerier opstår når de er alle andre steder end på en væg.

Brandskader kan være sod alene, eller kombineret med opboblet/forkullet farvelag. Vand- og fugtskader er et kapitel for sig selv. Et lærred kan under påvirkning af for meget fugt krybe. Grunderingen der ligger imellem lærred og farvelag kan, specielt hvis den er limholdig, blive blød og for tykke. Herefter kan farvelaget som oftest ikke andet end rejse sig som små bjergkæder efterladende små hulrum der i sidste ende kan føre til afskalning af farve. Vand og malerier er en dårlig cocktail.